Gå til indhold
Logo negative

Faldsikring løfter sikkerheden på Dahlerups Tårn til nye højder

Dahlerups Tårn

Dahlerups Tårn står majestætisk 80 meter over Københavns skyline og tilføjer 100 nye boliger med udsigt over byen. Placeret midt i hjertet af Carlsberg Byen har Dahlerups Tårn en misundelsesværdig beliggenhed omgivet af grønne områder og elegante, fredede bygninger. Tårnet er strategisk placeret med udsigt over Carl Jacobsens Have og byder på panoramaudsigt over Søndermarken, Carlsberg Laboratorium og Frederiksberg.

Sammen med det tilstødende Caroline Hus bidrager Dahlerups Tårn til 39.800 kvadratmeter blandet anvendelse. Projektet omfatter både boligareal, kontorlokaler, detailhandel, caféer og restauranter samt kælder- og parkeringsfaciliteter. Byggeriet, der stod færdigopført i 2022, tilbyder en mangfoldig vifte af 100 boliger fra 4. til 23. sal. Selvom boligerne spænder størrelsesmæssigt fra 53 til 122 kvadratmeter, kommer de alle med enten altan, tagterrasse eller fransk altan.

Løsning
Faldsikring Facadevedligeholdelse
Lokation
København, Danmark
Sektor
Beboelse
År
2022
Tagmaskine på Dahlerups Tårnet

En symbiose af funktionalitet, æstetik og tilgængelighed

Projektet blev udformet og planlagt i et tæt samarbejde mellem Ejerforeningen Carlsberg Byen 20a, Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S og et erfarent team bestående af hovedentreprenøren ZÜBLIN, Schmidt Hammer Lassen Architects, Holscher Nordberg og COWI. Bygningen er en arkitektonisk præstation, der er præget af en omhyggelig og velovervejet tilgang til design og konstruktion. Arkitekterne har indført varme og røde nuancer i tårnets facader, hvilket ikke kun skaber en visuel sammenhæng med det nærliggende Caroline Hus, men også bidrager til at give tårnet en karakteristisk og iøjnefaldende identitet. Den velovervejede designbeslutning afspejler ikke kun en æstetisk tilgang, men også en bevidst indsats for på harmonisk vis at integrere Dahlerups Tårn med det omkringliggende byggeri.

Dahlerups Tårn

Højt projekt med høje forventninger

For at imødekomme de specifikke behov og udfordringer, der er forbundet med Dahlerups Tårns spektakulære højde, var der brug for en videnstung, løsningsorienteret og service-minded leverandør af facadevedligehold og faldsikring. Med et udtalt kunde- og kvalitetsfokus samt en bred produktportefølje, der er designet med fokus på holdbarhed, stabilitet og brugervenlighed, var Climatic den oplagte samarbejdspartner til at løse denne opgave.

Med vores tagmaskine med facadegondol var Climatic i stand til at levere en løsning, der tog højde for samtlige af bygningens 80 meter. Maskinen indeholder alle nødvendige komponenter, herunder hejseværk, der muliggør manøvrering af pudsegondolen. Samtidig bevæger den sig præcist langs skinnesystemet på tagfladen, hvilket sikrer optimal bevægelighed og præcision i vedligeholdelses- og rengøringsopgaverne. På den måde har tagmaskinen været afgørende for effektivt at imødegå de særlige udfordringer, som Dahlerups Tårns højde og komplekse arkitektur medførte.

Få mere indblik, hvordan vores tagmaskine med facadegondol kan optimere dit projekt.

Læs om tagmaskine med facadegondol

Systemer benyttet i projektet

Facadegondol

Økonomiske besparelser og reduceret kompleksitet

Climatics RailGrip er en avanceret løsning til faldsikring, der var i stand til at opfylde de høje krav, som projektet repræsenterede. Systemet, der er designet med sikkerhed og fleksibilitet for øje, giver brugerne mulighed for at udføre arbejde i højden med maksimal sikkerhed. RailGrip er et skræddersyet system, der integreres problemfrit i bygningens struktur. Dette skaber ikke kun et visuelt tiltalende resultat, men sikrer også, at faldsikringssystemet passer perfekt til bygningens unikke arkitektoniske træk. Med RailGrip kan brugerne trygt og sikkert udføre opgaver på bygningens facade, hvilket er afgørende for at vedligeholde Dahlerups Tårn på systematisk vis.

Med RailGrip formåede Climatic at udnytte den ene skinne til tagmaskinen som ankerpunkt for faldsikring. Denne projektmæssige optimering gav både økonomiske besparelser samt reducerede kompleksitet i forbindelse med byggefasen, hvilket bidrog til, at vi blev valgt som leverandør.

Tagmaskine på Dahlerups Tårnet

Facadestiger giver sikker adkomst

Ved Dahlerups Tårn er faldsikring og let adgang til vedligeholdelsesopgaver prioriteret højt. Climatic har indarbejdet avancerede facadestiger som en central del af det samlede faldsikringssystem. Stigerne tjener ikke kun til at optimere adgangen til forskellige områder af tårnet, men spiller også en afgørende rolle i forhold til at lette vedligeholdelsesopgaverne og styrke brugersikkerheden. Facadestigerne, der løber langs en skinne i toppen, muliggør sikker adkomst til facaderne under inspektion, vedligeholdelse og rengøring, så brugerne kan navigere sikkert og problemfrit langs bygningens facader.

Climatics professionelle, handlekraftige og ikke mindst erfarne tilgang til faldsikring og fadevedligeholdelse har ikke kun bidraget til brugernes personlige sikkerhed, men understreger også vores engagement mht. at levere skræddersyede og effektive løsninger, der bidrager til at løse projektets helt særlige udfordringer.

Læs om facadestiger