Pandora’s nye domicil får naturlig ventilation og røgudluftning fra Climatic A/S
Smykkevirksomheden Pandora flytter sit domicil til Havneholmen i København, og vores erfarne medarbejder Jeff har for nylig færdiggjort montagen og idriftsat Climatic’s løsninger til bygningens naturlige ventilation og røgudluftning.
Bygningen Plaza er udviklet af Skanska og bliver en af Københavns mest energieffektive kontorbygninger med et energiforbrug, som er mindst 25% under lovkravet.
Som underleverandør til facadeentreprenøren VN Glas er vi i Climatic stolte over at bidrage til at give Pandora’s medarbejdere frisk luft og en sundere hverdag samt et mere sikkert arbejdsmiljø med røgudluftning, der redder liv i tilfælde af brand.