, , ,

Amagerværket renoverer ABV anlæg (røgudluftning)

Vi er glade og stolte over, at HOFOR har valgt os til renovering af eksisterende ABV anlæg (røgudluftning) på Amagerværket. Vores specialiserede teknikere Jeff og Christian er startet på montagen her til morgen, og projektet består af udskiftning af centraler og vinduesmotorer i diverse trappeopgange, en lagerhal, en fjernvarmecentral m.m. Vi monterer 24V vinduesmotorer i 750 mm og 800 mm slaglængder (spindel- såvel som kædemotorer) godkendt til røgudluftning, og vinduer/kupler/lemme er såvel top- som bundhængte.

Foruden montage og idriftsætning, så udarbejder vores projektleder Alex hele el-dokumentationen på projektet.

Kort sagt et spændende projekt, som vi glæder os til at aflevere til HOFOR, så den lovpligtige røgudluftning vedbliver med at være funktionsdygtig, og brandsikkerheden i disse områder på Amagerværket er fremtidssikret mange år endnu.